Hvorfor en blog?

Hvorfor læse endnu en blog, tænker du måske. Og det kan jeg godt forstå…. Hvis en blog ikke interesserer dig, og du ikke er nysgerrig efter dette indlæg behøves du ikke læse med – jeg skriver alligevel, om du læser med eller ikke – men det startede som en nysgerrighed som jeg blev nødt til at følge. Det er lysten for at ville sige noget, uden egentlig at sige noget. Det er en historie om en 24-årig pige, der mødte sit livs kærlighed. Det vil sige, jeg mødte ham før det – men sådan rigtig mødte ham, I ved – med sommerfugle i maven og fyrværkeri i hjertet. En historie om at blive forelsket på et kaotisk tidspunkt. Det er en historie om at slibe kanterne til og kæmpe for kærligheden.

En historie om at være 24 år og ikke have tanker om børn, indtil byture og mig-tid fra den ene dag til den anden, blev skiftet ud med Disney Sjov, forældremøder i børnehaven og spaghetti med kødsovs kl. 18 hver anden uge, og om at føle sig hjemme i det. Om pludselig at skulle være noget for et barn, og at lære forældrerollen at kende, uden at være forældre. Om at tro på at man er god nok som forbillede for et barn, og bevæge sig ud hvor man ikke helt kan bunde, og ikke helt ved hvordan man gør, men at lære det undervejs.

Det er en historie om at leve med OCD og boarderline, men bestemt ikke mene at man fejler noget. En historie om at have store armbevægelser, og ”gå ind i folk med træsko på”, og om indimellem at få trådt nogle over tæerne fordi man er hudløst ærlig og indimellem mangler situationsfornemmelse.

En historie om at blive mor og om livet med små børn til alt lige fra lortebleer, gylp på blusen og masser af kærlighed. Om samtidig at huske at være ”bare Simone”. En historie om at navigere i familieliv med al dets kaos, konflikter, kærlighed og alt derimellem.

Velkommen til min blog og min historie. Den vil blive krydret med kærlighed, humor og selvironi og jeg håber I vil være med.